Når førsteholdet lørdag dyster mod FC Skanderborg, er det ved at være sidste udkald, hvis håbet om en flot oprykning til Danmarksserien skal bevares. Vinder hjemmeholdet, vil der kun være 1 point op til den fjerdeplads, der potentielt giver oprykning. Andetholdet tager straks efter førsteholdets kamp imod et AC/FC-hold, hvor der for alvor er revanche i luften efter et surt nederlag mod dem i første kamp i sæsonen. Opfordringen til alle med interesse i Aabyhøj, pølser, fadøl og ikke se mindst flot og seværdig fodbold er derfor dukke op for at bakke op om de to hold!
Om førsteholdets kamp har den stærke angriber Niklas Klug i øvrigt følgende at sige:
Hvilke forventninger har du til jeres forestående kamp?
Vi møder Skanderborg i en rigtig vigtig kamp. Vi har brug for en sejr over Skanderborg for at mindske hullet til oprykningsstregen. Det må derfor, som følge af vores spil og Skanderborgs fysiske styrke, blive en kamp med masser af fight og slagsmål for at vinde duellerne.
Hvad er dit kendskab til modstanderen?
Jeg var ikke med mod Skanderborg i det første indbyrdes opgør, men de har eftersigende et hold der er baseret på en god fysik. Vi skal vinde duellerne, og forsøge at få styr på spillet, så er jeg sikker på at vi nok skal komme sejrsrigt ud af opgøret.
Hvilket hold vurderer du at en sejr er vigtigst for?
Det kan være svært at sige. Vi skal vinde for at holde håbet om oprykning i live, så et nederlag ville være skidt for os. På den anden side har Skanderborg naturligvis også sit at spille for, da der er en gruppe af hold der truer med at overtage deres plads over stregen. Men vi skal vise, at vi vil det mest.
Hvilken jubelscene skal vi forvente fra dig, i tilfældet af du scorer?
Da vi efterhånden er en håndfuld spillere med fælles fortid i Skive IK, og masser af sommerferie sammen, så har vi så småt fået indført den legendariske kameldans ved scoringer. Så hvis det ender med en kasse, så må det være svaret.
Hvor og hvornår spiller I?
Vi spiller på Åbyhøj stadion kl. 13.30 - der vil være grilpøller og kolde fadøl, så der er ingen grund til ikke at komme og nyde noget fodbold i det gode vejr.