Senior
21. april 2011 - 11:26 af: Carsten Andersen
For anden gang i træk lykkedes det JS at score et mål, og for anden gang i træk lykkedes det modstanderne at score 2 mål.
Åbyhøjs bedste Senior hold har efter 4 kampe endnu ikke fået point på kontoen. Heller ikke i hjemmekampen mod Stensballe, som inden kampen heller ikke havde vundet, skulle det lykkes. En hurtig scoring af udeholdet efter 1 minut gjorde at spillerne havde svært ved at få spillet på banen til at flyde, og et skud på overliggeren af Emil Eriksen var det tætteste Åbyhøj kom på en scoring i første halvleg. Endnu en scoring til udeholdet midt i 2 halvleg afgjorde reelt kampen og først en sen reducering af Daniel Albæk kunne sætte lidt spænding i kampen.
Spillet på banen stod desværre ikke mål med det flotte vejr og de gode pølser, så nu venter en på mange måder lang tur 2 påskedag til Åbenrå som ligger næstsidst i rækken (Åbyhøj ligger sidst). En tur hjem fra Åbenrå uden point bliver meeeeget lang, så nu gælder det om at kridte støvlerne og finde det gode spil og målscoringen frem.
Efter sigende skulle cheftræneren have indkaldt til en lukket ekstra træning lørdag så spillerne skulle kunne møde velforberedte op til kampen mandag. (Nu må vi så håbe spillerne møder op til træningen)