Kolt/Hesselager ? Aabyhøj IF 1-1 (1-1)
1-0 Ukendt (27)
1-1 Niklas Klug (43)
Når Kolt/Hesselager og Aabyhøj slår klingerne sammen på førstnævntes hjemmebane, plejer resultatet som oftest at være til fordel for hjemmeholdet. Lørdagens dyst endte dog lige, da Aabyhøjs Niklas Klug mod første halvvejs afslutning udlignede Kolt-Hesselagers føringsmål.
Først halvvej var præget af to mandskaber, hvis spil var meget usammenhængende. Kolt/Hesselager var primært farlige via lange indkast og dødbolde, mens Aabyhøj kun kunne præstere et par vildfarne langskud mod modstanderens mål. Det var da også efter et langt indkast og en forlængelse heraf, at Kolt-Hesselager kom i front. Bolden blev flækket videre mod bagerste stolpe, hvor en grønklædt Kolt-spiller dukkede op og prikkede bolden i mål. Inden dette skete, have Kolt desuden brændt en 5-dobbelt chance i Aabyhøjs felt, som udeholdet dog via heroiske ishockeyblokeringer fik afværget. Kort før første halvvejs afslutning fik Aabyhøj dog udlignet, da udeholdets Niklas Klug køligt udnyttede en stikning i dybden.
I anden halvvej opnåede Aabyhøj et mindre overtag på Kolt/Hesselager uden at dette dog medførte store, åbne chancer. Overtaget skyldtes formentlig en bedre konditionel tilstand, men andet end et par halvfarlige skud fra kantet af feltet blev det dog ikke til. Kolt/Hesselager truede dog heller ikke Aabyhøj væsentligt i modsatte ende, og dermed endte en knap så velspillet altså 1-1. Et resultat som ikke for alvor rykker for nogle af holdene. Positivt var dog for begges vedkommende at komme på tavlen rent pointmæssigt efter nederlag i begge holds åbningskampe.