Efter at have sorteret i arkiverne fra vores gamle hjemmeside, kan vi nu præsentere klubbens nye web-galleri, hvor der er masser af guldklumper fra diverse arrangementer, kampe samt et bredt udvalg af holdfotos. Fremover vil dette galleri være stedet, hvor nye fotos vil blive lagt ud - forhåbentlig til stor glæde for klubbens medlemmer.
Nedenunder ses en lille appetitvækker fra arkiverne. Billedet er taget i forbindelse med en turnering, som AaIF's Supportafdeling arrangerede for en del år siden. Bemærk eksempelvis de unge kometer, Jesper Koch, Jesper Minke og Henrik Jørgensen.
Du finder det nye web-galleri via menupunktet 'Galleri' til venstre på forsiden.
God fornøjelse!
