419

Portræt af Brian Laudrup og Lars Høgh

Ungdom
12. april 2010 - 21:37 af: Carsten Andersen

Brian Laudrup og Lars Høgh gæster Åbyhøj Stadion onsdag d 14 april kl 17.00. Her kan du se et mini portræt af de to fodbold personligheder

Hvem er Brian Laudrup?

Hvem er den største markspiller på det danske fodboldlandshold gennem tiderne? For mig er der ikke tvivl om, at det er Brian Laudrup. Man kan naturligvis diskutere om det skulle blive i familien, da Brian jo er lillebror til Michael Laudrup. Brian spillede 82 kampe på landsholdet og scorede 21 mål. Et højdepunkt var sejren ved Europamesterskab i 1992, hvor han og til dels Flemming Povlsen var de mest kreative kræfter på et hold, som først og fremmest klarede sig på en defensiv organisation.

Brian var en klassisk wing, med et fantastisk hurtigt antrit, og kombinationen af hans fantastiske boldbehandling og hans evne til at lægge indlæg med begge ben resulterede ofte i flere skudfinter, før den stakkels back var udmanøvreret og indlægget blev lagt med stort overblik og størst mulig skadevirkning.

Brians klubkarriere var præget, at rammerne omkring ham skulle være menneskelige, før han rigtigt kunne udfolde sig på banen. Derfor blev det kun til korte og mindre succesrige ophold i storklubber som Bayern München, Fiorentina og AC Milan. Til gengæld trivedes han så meget i Skotland, at han nok for altid vil gå for at være den største spiller, som har optrådt for Glasgow Rangers.

Se den flotte video:

http://www.youtube.com/watch?v=WTyupf3pOfk




Hvem er Lars Høgh?

I dansk klubfodbold vil ingen aldrig kunne nå Lars Høgh! I perioden fra hans debut for OB i 1977 til hans sidste kamp den 28. maj 2000 nåede han at spille 817 kampe for OB.

Ingen anden dansk spiller har spillet så mange divisionskampe, og slet ikke for samme klub. Lars Høgh er blevet dansk mester med OB i 1977, 1982 og 1989, pokalmester i 1983, 1991 og 1993 - og han er blevet kåret som "årets målmand" i 1986, 1989, 1991, 1993 og 1994.

Karrieren på landsholdet blev præget af, at han næsten har samme alder som Peter Schmeichel. Han var udtaget 50 gange, hvor han måtte se til fra bænken, mens han kun nåede 8 landskampe. Høgh spillede de sidste to kampe for landsholdet ved VM i Mexico 1986. Først puljekampen som endte 2-0 over Vesttyskland og så 16-dels finalen, hvor Butragueno fra Spanien scorede 4 mål og slukkede Danmarks VM-drømme.

I sæsonen 1994/95 fik Lars Høgh dog hævn over Butragueno, da han med OB var med til at sende Real Madrid ud af UEFA-cup turneringen. OB havde først tabt hjemme 2-3, men med flere mirakelredninger var Lars Høgh med til at sikre en 2-0 sejr til OB i et skydetelt på Santiago Bernabeu. En af de største danske præstationer af et dansk klubhold i en europæisk turnering.

En video af denne kamp kan ses her:

http://www.youtube.com/watch?v=0tc0TLFIzAI

AaIF Klubnyheder
Jule Five a Side
Flot 3. plads til Jyllandsserieholdet
Nybolig giver 3500 kr til din klub
Spar penge på sportsudstyr
Stadium rabat


Ungdomsnyheder
U13 drenge A nr 3 ved JM - inde
Træner søges
Åbyhøj U-12 drenge vandt Horsens Pokal Cup 2011
Ungdom træningsstart uge 32