V.I.K - Aabyhøj I.F. Sr. 2 3 - 4 (2-2)
1-0 Ukendt målscorer
1-1 Dennes Wollbrink
1-2 Kristian Mølgaard
2-2 Ukendt målscorer
2-3 Niklas Klug
2-4 Martin Kunstmann
3-4 Ukendt målscorer
Aabyhøjs 2'hold spillede lørdag den sidste testkamp inden det går løs imod ACFC på næste søndag.
Karl Erik Fisker havde igen taget udgangspunkt i en 4-3-3, som viste sig at være et godt udgangspunkt.
Holdet var dog uden en målmand, men en rokade af Casper Wulf skulle senere vise sig vigtig.
V.I.K. kommer flot foran på en langskud uden chance for Wulf inde i kassen, men drengene kommer flot på et super oplæg af Niklas ind i fødderne på fynboen Wollbrink, som iskoldt passerer en prisgivet målmand.
Der blev for første gang spillet på græs, og det kunne også ses i flere situationer, hvor en bane gjorde det svært at time, hvilket gav chancer i begge ender. Det var dog Aabyhøj der ved en resolut afslutning af Kristian Mølgaard bragte sig på 1-2 på super opspil af Klug og Koch. Mølgaard som desværre skifter tilværelsen i Aabyhøj ud med et Højskoleophold i Sønderborg, og sluttede derfor sin sidste kamp i forårssæsonen af med manér.
Efter scoringen kom V.I.K. op i gear og får tilkendt et noget tvivlsomt straffe. På stregen stod Wulf, med sin stærke udstråling dog uden den store rutine på målmandsposten, klar til at nappe straffesparken som blev placeret helt yderligt, men Wulf når med en "Kahn" agtig bevægelse at dirigere bolden udenom målet. En super redning!
V.I.K. kommer dog på 2-2, da en Vejlby angriber i tvivlsom onside position, får en friløber og ligger i netmaskerne.
I 2'halvleg kommer vi rigtig godt fra start og især indskiftede Ali Varno kommer ind og gør det rigtig godt.
Aabyhøj kommer både på 2- og 3-4, da Vejlby målmanden på begge mål kommer til at se lidt uheldig ud og først kan Niklas Klug og senere Martin Kunstmann score.
V.I.K. kommer dog på 3-4, da en nedfaldsbold ender hos i fødderne hos en Vejlby-spiller, som let kunne passere en indskiftet og prisgivet Koch i kassen.
Alt i alt i godkendt kamp som viser at vi går en lovende sæson i møde.