Åbyhøj IF - søger seriøs og dygtig træner til U12 drenge.
Der er næsten 40 spillere i afdelingen og der er tilmeldt et A-B og C hold.
Vi søger en træner der kan varetage udviklingen af afdelingen, stå for planlægning og afvikling af træningen.
Der er iøjeblikket tilknyttet 2 trænere/hjælpetrænere i afdelingen som fortsætter og klubben vil være behjælpelig med ansættelse af yderligere hjælpetrænere hvis nødvendigt
Vi ønsker en træner der kan fremme spillernes langsigtede udvikling med henblik på at spillerne overgår til 11 mands fodbold til sommerferien, frem for at fokusere på resultatet i enkeltstående kampe, men selvfølgelig spiller vi for at vinde.
Åbyhøj I F tilbyder gode træningsfaciliteter, alle nødvendige rekvisitter og mulighed for efteruddannelse. Vi forventer at en kommende træner er bekendt og indforstået med DBUs nye holdninger til børne og ungdomsfodbold samt at du er villig til at påtage dig et ansvar for at skabe gode rammer for vores ungdomsspillere, både fodboldmæssigt og socialt.
Vi er en af Jyllands største fodboldklubber med ca 650 medlemmer, heraf ca. 500 ungdomsspillere
Du kan se mere omkring klubben og vores holdninger på www.aaif-fodbold.dk
Henvendelse kan ske til formand Ole Jensen på tlf 2029 2163 eller mail: inge.olejensen@stofanet.dk